Tyrkiet​

Tyrkiets vildsvinebestand rangerer fra god til meget god. Når det kommer til jagt på store keilere, er Tyrkiet et af de allerbedste jagtlande.

Der nedlægges hvert år et stort antal medaljekeilere. De største er fra 24–30 cm, og gennemsnittet på tænderne er 19–23 cm.​

Jagten i Tyrkiet kan arrangeres som både ansitz og pürschjagt, og den bedste periode er fra maj til midten af november. Der kan også arrangeres jagt i vinter månederne, men det kan være meget koldt, og du må så regne med, at jagten foregår i sne.

Beozar-Ibex jages i den østlige del af Taurusbjergene, og da jagten typisk foregår ved trægrænsen i en højde mellem 1.800 og 2.800 meter, tilrådes det at være i en rimelig kondition. Størrelsen på trofæerne er normalt omkring 95–110 cm, men der er også mulighed for at nedlægge et kapitalt trofæ over 115 cm.

Store Keilere

Tyrkiet hører i dag til et af de lande hvor jagten på store keiler afvikles med stor succes. Den gennemsnitlige længde på keiler tænderne er imellem 17-23 cm, og hvert år nedlægges der et stort antal af medalje keilere. Derunder er også mange guldmedalje keilere på 24-30 cm ingen sjældenhed.

Bezoar Ibexen

Bezoar Ibexen er i Tyrkiet en af hovedvildt arterne, som tæller til en af de mest populære Ibex, som mange jægere på et tidspunkt vælger at nedlægge. Trofækvaliteten er på Bezoar Ibex god overalt. Bezoar Ibex opnår en vægt på ca. 100-120 kg. I efterårs og vintermånederne er den særdeles velfarvet, derfor anbefales jagten i denne periode. Ibex, som er ældre end 7 år, går oftest alene. Brunsttiden ligger i tidsrummet fra november til december. Denne termin er den bedste, hvis der ønskes nedlagt et kapitalt trofæ. Et andet godt tidspunkt kunne være at jage i januar og februar. På dette tidspunkt træffes Ibexen længere nede end normalt på grund af de store sne mængder på toppen af bjergene.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os