Sverige
Vores program i Sverige indeholder blandt andet bukkejagt på egen hånd, som er en meget populær jagtform. Vi tilbyder også jagt med stalking, og denne jagtform giver flere steder mulighed for at nedlægge vildsvin. Vores revirer i Sverige har vi haft i en årrække, og derfor kender vi dem ud og ind og kan naturligvis sige god for deres kvalitet.
I Sverige bliver du indkvarteret i en typisk, svensk hytte, og du sørger selv for din forplejning. Der er rundt omkring Vattern mulighed for at komme på gåsejagt, hos vores gode samarbejdspartner som prøver på at gøre det bedste for at jagten skal blive en succes, man skal blot huske at vejr og vind altid spiller ind hvis man vil have et superresultat.
Der er altid indkvartering i nærheden af jagtområdet i et hus eller en hytte, hvor der er mulighed for at jægerne selv kant lave mad.
Bukkejagt
Reviret ligger ca. 90 km fra Gøteborg, ca. 20 km vest for Uddevalla, på halvøen Bokenäs og er på ca. 175 ha. Det består af ca. 110 ha med spredt skov , ikke stor skov, og enebær, ca. 5 ha. græseng til afgræsning, samt ca. 60 ha. agerjord.
Gåsejagt
Jagten arrangeres efter eget ønske med antallet af dage og jagten er på egen hånd efter at området er fremvist den første dag. Der er ca. 30 lokkegæs samt enkelte net til rådighed på området. Der er ligeledes opsat stænger på de normalt bedste pladser hvor gæssene trækker så det er nemt at sætte evt. net op omkring disse. Der er også mulighed for at leje rigtige kaldere ind for at gøre jagten så optimal som muligt. Nogle gange har dette været en meget stor succes, alle ved at gæssene ofte flyver højt og at det er nødvendigt at få dem kaldt ned for at få dem på tæt skudhold.