​Tyskland

Vi tilbyder bukkejagt i Tyskland, der afvikles som jagt på egen hånd. Bukkejagten foregår i et område, hvor der er meget skov. Selve revirerne er fra omkring 5.000 hektar til 14.000 hektar, og enkelte steder vil der være en smule agerjord, hvor der også jages.

Der er i alle revirerne hochsitz, som benyttes under jagten, og der er en rimelig bestand af råvildt i de forskellige revirer, selv om det ikke kan forventes, at der bliver nedlagt medaljebukke i dette områd

Områderne ligger i det nordlige Tyskland. Det ene område ligger omkring 60 kilometer sydøst for Rostock, mens det andet ligger cirka 60 kilometer sydøst for Lübeck.

Den bedste periode til jagt er fra 1. maj til 15. maj, hvor skoven endnu ikke er for tæt af træernes blade. De forskellige områder varierer i størrelse, men det er målet, at der mindst er 100–200 hektar pr. jæger. Helt op til otte jægere kan jage i samme område på samme tid.

Når du ankommer til jagtområdet, vil en skovfoged vise arealet frem, og derefter må der jages. Skovfogeden kan også vise områdets forskellige hochsitze frem. I de fleste afdisse områder vil der også være mulighed for afskydning af vildsvin.

Sort råbuk! Forhør om muligheden for at være en af de heldige som kan få lov til afskydning af dette meget sjældne trofæ i Tyskland.

​​

KNÆK & BRÆK...!!!​

Hunterriis.dk 

Aurora Jagtrejser