England

​Vores mange nordiske gæster nedlagde et stort antal medaljetrofæer i England i sidste sæson. Der er mange forskellige jagtmuligheder, og vildtet har fine levebetingelser. Det skyldes, at biotopen er meget varieret og indeholder både små skove, levende hegn, enge, moser og landbrugsarealer. Samtidig har England et relativt mildt klima, hvilket giver vildtet helt perfekte levebetingelser.

Mange af vores engelske jagter foregår i området omkring Oxford. Her kan du jage råbuk, muntjac, kinesisk vandrådyr, dåvildt og duer. Du bliver indkvarteret tæt på jagtområdet på en lille, hyggelig bed and breakfast.

Bukkejagter kan også finde sted i det sydlige England i nærheden af Dorchester og Somerset.

Der er fine muligheder for at kombinere jagtturen med familieferie i disse områder. Duejagten foregår i omegnen af Oxford og Birmingham. Her har du mulighed for at opleve De Blå Dage, men der er naturligvis mange faktorer, som spiller ind på den mulighed. Det gælder for eksempel både vind og vejr og jægerens skydefærdigheder. Og da det jo er vilde fugle, der jages, giver vi ingen garantier. Hvis der er 30 duer på paraden pr. dag pr. jæger, må det betegnes som tilfredsstillende. Duejagten udøves fra skjul med lokkere, med duemagneten eller ved duernes trækruter. Duejagten er bedst fra marts og frem til midten af april og så igen fra slutningen af juli og til midten af september.

Vil du jage råbuk, anbefaler vi, at det foregår i perioden fra 1.april til 10. maj eller fra den sidste uge i juli og de første uger af august med. Vil du jage dåvildt, muntjac og kinesisk vandrådyr er den bedste tid fra starten af november og frem til 1. marts. I områderne ved Dorchester kan du også jage sikahjorte. Er du på jagt efter en medaljesikahjort er der ekstra fine muligheder her. Sikahjorten kaldes for fantomet, fordi du kan se den det ene øjeblik, og så kan den være væk i det næste. Derfor er jagten på sikahjorte både meget spændende og meget udfordrende.

Kontakt os, hvis du vil have et stærkt tilbud på sikahjortejagt

Knæk & Bræk...!!

Hunterriis.dk 

Aurora Jagtrejser