British Columbia

​Jagtområdet, hvor vi jager, er hos vores tyske partnere, som ​ligger i i British Columbia, ca. 200 km. nordvestlig for Prince George på foden af det 1600 m høje bjerg, Mc. Kinnon. Jagtområdet som er ca. på 500.000 ha, er bestående af utrolig flot ogafvekslende biotop. Der er i området mange søer og floder, dette er forbundet med sumpområder, og de store skovkomplekser giver vildtet i revirerne fantastiske levevilkår. Dette afspejler sig efter canadiske forhold med den enddog meget høje vildtbestand, som forefindes i området.

Terrænet tilbyder alt fra flade enge, søer, floder og høje bjerge. De højeste bjergtoppe ligger fra 1200 til 1600 m. og er dermed nogle steder over trægrænsen. Bjergsiderne er for det meste bevokset med nåletræer.

Gennem mange års erfaringer, som vores outfitter iNordamerika har, råder han over et fantastisk revir,og et godt kendskab til de canadiske vildtarters leveforhold i området.

​newfoundland

Newfoundland byder på en meget spændende jagt. Området har en varieret biotop og en virkelig god vildtbestand.

Du bliver indkvarteret på en ny restaureret lodge, som ligger i det centrale Newfoundland i umiddelbar nærhed af Caribou Søen. Det er en moderne lodge med fire soveværelser, baderum, opholdsstue, spisestue og køkken. Du har både varmt og koldt vand, elektricitet og satellittelefon til din rådighed.

Du skal dog regne med, at det i forbindelse med jagten kan blive nødvendigt at overnatte i flycamps, hvis jagten foregår for langt væk fra hovedcampen. Du kan jage både Moose, Caribou og Bjørn i området.

Moose og Caribou jager vi mest på pyrschjagt, mens bjørnene jages på bait. Vi tilbyder også kombinationsjagter på denne tur, og der er der jagtføring 1:1, mens der ved enkeltdyrs-jagter må regnes med jagtføring 2:1.

Det er sæson for kombinationsjagter fra midten af september, og der bliver altid jaget fra søndag til søndag, så du ankommer en søndag og rejser hjem igen den følgende søndag.

Moosen i dette område har en trofæstørrelse på cirka 45–55 tommer, men der forekommer af og til større trofæer. Succesratenpå disse jagter er meget høj og ligger oppe på 99%.

De Sortbjørne, der nedlægges i dette område, er cirka 6,0–7,5 fod, og der er en meget høj succesrate på Sortbjørnene, ligesom der i øvrigt også er det for Caribou.​

​​

KNÆK & BRÆK...!!

Hunterriis.dk 

Aurora Jagtrejser