Alaska​

Vi samarbejder med en outfitter i Alaska/ Yukon, der har 10 års erfaring i at guide udenlandske jægere.Der er mulighed for at arrangere jagt kapitale brunbjørne, Moose, Dallsheep og Caribo.

Moosen jager vi i Nowitna Wildlife Regionen og i Western Brooks Regionen, der ligger nordvest for Fairbanks. 

​Det er en Alaska Yukon Moose, vi jager i disse områder, og den kan opnå en kropsvægt på omkring 700 kilo. Spændet ligger på 60–66 inches, og ved kapitale trofæer når spændet op over 70 inches.

Moosejagt med vores outfitter i Alaska/Yukon har en succesrate på cirka 80%, når der jages Moose. Jagten er allerbedst i september, som er brunsttid.

Under jagten sejler vi i båd eller kano på de store søer og mange floder i området. Pyrschen foregår til fods, hvor vi forsøger at kalde Moosen.

Både i Nowitna Wildlife og i Western Brooks er der en god bestand af Grizzly. Den kan jages både i forårs- og i efterårsmånederne. Grizzlyen kan blive op til 8–9 fod, og i særlige tilfælde kan kapitale Grizzlyer nå op på mere end 9 fod.

Dallsheep jages på Western Brooks-området nord for Fairbanks. Området ligger i 2.000–2.300 meters højde, og jagten foregår for det meste som pyrschjagt. Succesraten for disse jagter ligger over 90%,og trofæstørrelserne er for det meste mellem 35 og 39 inches. Den bedste periode at jage Dallsheep er i august. Denne jagt kan kombineres med Grizzly og Caribo.

​​

KNÆK & BRÆK...!!

Hunterriis.dk 

Aurora Jagtrejser