Kirgisien
Kirgisien er den fattigste republik af de tidligere sovjetstater og kan ikke som sine naboer profitere at olie og gas forekomster i undergrunden. Landet forsøger at tjene lidt penge på udvindelse af guldforekomster, turister, men ikke mindst kvægbrug er af stor betydning for landets økonomi.
Når man færdes i hovedstaden undres man til stadighed over alle de meget store vestlige biler som præger hovedstaden i dette meget fattige land, hvor man ude på landet til tider oplever at folk mistrives på grund af sult. Observationen bevidner en enorm ulighed mellem folk som er ukendt og lidt skræmmende for os, der kommer fra en velfærdsstat.
Naturen i Kirgisien er præget af de højt beliggende øde sletter og de majestætiske bjerge som er ubeskriveligt smukke. Kirgisien er et højt beliggende land og derfor er klimaet tørt. Sommeren er lang og strækker sig hen på efteråret. Dog kan man risikere midt i oktober at nattemperaturerne kommer ned på minus 10 grader og med dagtemperaturer på kun 0 – 5 plusgrader. I december og januar kan der observeres kuldegrader ned til minus 30 grader celsius.
Basecamp er typisk beliggende i 2800 meters højde, hvorimod selve jagtudøvelsen typisk ligger højere, op til 4200 meter over havet.
Som jagtland er det især Mid Asian Ibex og Marco Polo-fåret som er attraktive jagtobjekter og arterne findes da også i stor antal. Herudover kan der med held nedlægges sibirisk råbuk, ulv og bjørn. På grund af højden er det en god ide at akklimatisere sig før anstrengelser. Det er en god idé at benytte sig af cykelshort for at forebygge en øm og rød røv under de mange timers ridning på hesteryg. Endvidere er det en god ide´at huske fugtighedscremer til forebyggelse af sprukne læber, neglerødder og fødder som følge af det tørre klima.
Ibex
Jagten på Ibex er en meget sikker jagt og det er 100 %
sikkert at de jægere som rejser af sted på dette vil få
skudchance Ibex.
Marco Polo
Bestanden af Marco Polo og Ibex i Kirgisien er god. Dette gør at mange jægere vælger at jage Marco Polo og Ibex her også da prisen er uanset størrelse. Kirgisien er kendt for sit fascinerende bjerglandskab og sine flotte trofæer
Ulv
Der vil tildels også være mulighed for ulv.