Finland
I 12 sæsoner har vi sendt gæster til Finland for at jage whitetailhjorte og elge. Disse ture har hvert år en del gengangere, der er blevet vilde med jagten i Finland. Den netop overståede sæson bød på en masse jagtheld til vores gæster, der nedlagde stribevis af medaljehjorte og gode elge, og flere af dem var endda til medalje.
Indkvarteringen foregår i jagthytter eller på en bed and breakfast i nærheden. Der er som udgangspunkt ingen forplejning til opholdet, men for ca. 35-65 Euro om dagen kan du købe det.
Jagten i det finske starter den anden weekend i oktober, og den løber normalt til 15. januar. Når der er faldet sne, giver det bedre lysforhold og dermed længere jagttid pr. dag, og allerbedst er det, hvis det er fuldmåne, og vejret bliver klart.
I ugerne 45–47 er der en spændende mulighed for brunstjagt. Langt de fleste af vores gæster benytter sig under opholdet også af tilbuddet om en dags drivjagt/trykjagt på whitetailhjorte. Der vil normalt kun være en licens pr. jæger på whitetail, men på hundyr og kalve, kan der købes flere licenser.
Finland giver også mulighed for at jage elg, og det foregår som løshundejagt og drivjagt. Det foregår i midt-Finland, hvor der er en stor bestand af elg, og der vil oven i købet være mulighed for to til seks gæstejægere i eksisterende elglag. Vilkårene for jagten er de samme som for det øvrige elglag.
Elg
Sidste år blev der skudt næsten 200 elge, heraf skød udenlandske gæster alene 42 tyre. Hele området er kendt for sine store elgtyre og smukke trofæer. Der tales finsk, engelsk, svensk og tysk af jagtlederne/guiderne.
Jagten starter anden weekend i oktober og slutter normalt 15 januar. Det er ofte en fordel at jagte når der er kommet sne, da det giver bedre lysforhold og længere daglig jagttid, ligesom det kan være klogt at vælge en fuldmåne uge og håbe på klart vejr. Ugerne 46-48 er meget spændende med brunstjagt.