Argentina
Argentina er uden tvivl et af de mest interessante jagtlande på det sydamerikanske kontinent. Her tilbydes der jagt på flyvende vildt, samt storvildt, som kronhjort, puma med mere.
Desuden er der i Argentina mulighed for mange turistattraktioner, som du kan supplere jagten med. Det er det ottende største land i verden, og har mange naturskønne attraktioner. I nord er der Iguazu Falls, i vest Andesbjergene og Patagonien i syd, med gletschere og pingviner. Paradis i Sydamerika er selvfølgelig, Buenos Aires, med sine mange attraktioner.
Jagtområder
Særligt bemærkelsesværdigt er følgende typer af fuglevildt: vilde gæs, vilde ænder, duer, og doves. De vigtigste områder for disse jagter af fuglevildt, er i provinserne Buenos Aires, Cordoba og Santa Fe.
Kronhjort
Jagtperiode: 1 marts – 30. juni
Området har en bestand på ca. 1.500 stykker kronvildt.Trofæstørrelsen er fra ca. 7 til 10 kg. Men der er også mulighed for hjorte med en gevirvægt op til 13 kg.
Brunstjagten på kronhjort afvikles normalt fra den 10. marts frem til midten af april. Det er selvfølgelig også muligt at jage kronhjortene efter brunstperioden, eksempelvis i kombination med afvikling af pumajagt.
Axishjorten
Jagtperiode: 1. februar til den 30. august.
Oprindeligt kommer Axishjorten fra Sydøstasien. Karakteristisk for Axis’en er dens rødbrune og hvidplettede pels. Axishjortens gevir sætter oftest op med seks ender. Hjortene kaster ikke alle sammen gevirerne på en gang. Derfor kan man også hele året se hjorte, der er gevirbærende.
Puma
Jagtperiode: 1. marts til den 30. september
Heldigvis kan pumaen nu igen jages i Argentina og trofæerne kan lovligt indføres i EU-landende. På grund af områdets tætte vildtbestand, findes der i lokalområdet også en del pumaer. Pumaen jages hovedsageligt på anstand/ansitz. Succesraten på ved denne jagtform anslås at ligge på ca. 95%. Da jagtsæsonen begynder den 1. marts kan brunstjagt på kronvildt udmærket kombineres med en jagt på puma.
Blackbuck
Jagtsæsonen: Hele Året.
Blackbuck antilopen vejer op til 50 kg., Handyrene er imponerende, med deres spiralsnoede horn og den flotte sorthvide ansigtsmaske. Blackbucken ynder områderne med spredte buske og græsområder. Succesraten på meget stærke trofæer ligger i dette område meget højt – over 90 %.
Vildsvin
Der er også mulighed for at jage vildsvin – jages som regel på ansitz. Keilerne kan opnå kropsvægte på ca. 200 kg. og tænderne har en længde på op til ca. 24 cm..
Four-horned sheep og Texasdall får
De fire-hornede får og Texasdall fåret blev importeret fra USA for mange år siden. Og de har udviklet sig meget godt – begge arter har på den frie vildtbane fået genskabt en helt naturlig og opførsel.
Vandbøffel
Som i Australien, blev vandbøflen oprindelig brugt som en arbejdshest i Argentina. I dag er der en vildtlevende stamme af vandbøffel. Disse jages oftest i de fugtige områder, hvor bøflen ynder at holde til. Succesraten på denne jagt er meget høj.